Loading...

 

Eftermiddagsmøde tirsdag den 19. marts kl. 16.00 i Skolegade 32.

Ruth Brik Christensen holder foredraget "Ruth i krig".

   For nogle år siden skriv Ruth Brik Christensen bogen "Ruth i krig" sammen med journalisten Maria Houen Andersen. Her fortalte Ruth om sine oplevelser som soldaterhjemsleder. Ruth havde som leder af KFUM´s soldaterhjem været med de danske soldater i Irak, Libanon og senest i Afghanistan i 2013.  

   Denne eftermiddag får vi mulighed for at høre, hvad der drev denne kvinde til efter sin mands død at engagere sig i at gøre livet lidt bedre og sjovere for andre mennesker. Det kom især danske soldater til at nyde godt af.   

   Foredraget giver en anderledes vinkel på Danmarks militære engagement i verdens brændpunkter. Livet og døden kommer tæt på soldaterne, og en af de vigtigste opgaver har været at lytte til deres glæder og sorger. De fortjener, at vi, som sidder godt og trygt her i Danmark, tænker på deres indsats og konsekvenserne heraf.